Befolkning, kultur og religion i Guatemala
PDF Udskriv Email

Der bor 14,6 millioner mennesker i Guatemala (juli 2005). 60 % af befolkningen mestizoer, som er en blanding mellem spanierne og de oprindelige indianske stammer fra området og taler spansk.

Den resterende befolkning (40 %) bliver udgjort af en lang række forskellige mayaindianske folk, der taler en bred vifte af sprog – i alt er 23 sprog ud over spansk anerkendt som officielle sprog. De største grupper af indianere er K’iche, Kaqchikel, Mam og Q’eqchi. Guatemala er et af de latinamerikanske lande, hvor den indianske del af befolkningen udgør den største del af den samlede befolkning, og hvor de derfor også er meget synlige i gadebilledet.

På byernes markedspladser ser man specielt mange kvinder klædt i de farverige, stribede klædedragter, der er typiske i landet. Børnene bliver båret i stofbylte på ryggen og store kurver med alskens varer ofte båret på hovedet.

 

Den spansktalende del af befolkningen er katolikker og protestanter, mens oprindelig maya-indiansk tro er stærkt udbredt i de indianske samfund. Hver gruppe har sit eget sprog og traditioner, men de deler den samme kulturarv i form af religion, musik, dans, mad og den måde, samfundet sociale struktur er opbygget på.

Den gamle mayaindianske tro bygger på et stort panteon af guder af begge køn – ofte er der en såvel en mandlig som en kvindelig inkarnation af en given guddom. Hovedguden er Itzam Ná, der tager skikkelse som en gammel mand, og præger alle aspekter af livet. Han er opfinderen af skriften og beskytter lærdom og videnskaben. Hans kone, IxChel, er hans kone og guden for vævning, medicin og barnefødsler.

Hun er desuden månegudinden, ligesom der også findes guder for solen, Nordstjernen og Venus. Mayaerne tilbeder således både guder, som vi kender dem samt himmellegemerne.

Fire guder opretholder de fire verdenshjørner på en jord, der er flad og firkantet. Hver af guderne repræsenterer forskellige professioner og tilhører dermed forskellige sociale klasser.

Dødsriget, Xibalbá, er inddelt i 9 lag, der er beboet af forskellige guddomme, der på den ene eller den anden måde relaterer til døden.

Mayaerne inddelte året efter deres helt egen kalender, og fastlagt efter denne, blev der afholdt festivaler, overgangsritualer og ceremonier. De havde til formål at tilfredsstille guderne og garantere, at den kendte verden ville bestå, som den var. Ritualerne indebar ofte faste, ofring af mad, værdigfulde genstande og nogle gange endda mennesker. Præsterne, der forestod ceremonierne, repræsenterede guderne, og det hele endte ofte med store fester, mad og druk.

 

Skrevet af: Redaktionen for Opdagverden.dk, opdateret 18 januar 2012.