Mayaernes verden
PDF Udskriv Email

I over 2500 år herskede mayaerne over Centralamerika, indtil de spanske erobrere gjorde en ende på deres civilisation. I det enorme rige havde religionen en helt central plads og var drivkraft for blodige menneskeofringer og avanceret videnskab.

Centralamerikas indbyggere havde levet i spredte stammesamfund i tusinder af år, da de begyndte at slutte sig sammen. Ikke i et enkelt imperium men i konkurrerende bystater, hvor mayakulturen udviklede sig gennem alliancer, handel og krig.

Da mayariget var størst, strakte det sig over Belize, Guatemala, det vestlige Honduras og store dele af Mexico og El Salvador.

Religionen havde fra begyndelsen en stor plads i mayaernes verden – muligvis førte den til, at stammerne fandt sammen i bystaterne, hvor de i fællesskab kunne bygge enorme pyramider og templer til gudernes ære. Fra toppen af pyramiderne udførte mayakongerne religiøse ceremonier, som stadfæstede deres guddommelighed. Det var også her, ypperstepræsterne svingede stenkniven, når de ofrede krigsfanger og slaver.

Også inden for videnskaben var religionen en vigtig drivkraft. Mayaernes forestilling om en livscyklus i samklang med kosmos betød, at en nøjagtig beregning af tiden og planeternes baner var nødvendig for gennemførelsen af de religiøse ritualer. Derfor blev mayaerne dygtige astronomer, der udviklede avancerede kalendersystemer og indførte tallet nul 1000 år før europæerne.

Mayaernes rige bestod i over dobbelt så lang tid som aztekernes og strakte sig over det nuværende El Salvador, Guatemala, Honduras, Belize og dele af Mexico. Det blev aldrig et samlet rige, selvom det var tæt på, da Mayapán i 1200 samlede en lang række byer under sig. Men efter blot 150 år gik det spirende imperium i opløsning.

Da spanierne ankom i 1500-tallet, levede mayaerne igen i spredte bystater. Hver for sig kæmpede de hårdt mod de spanske erobrere. Bystaten Itza i Petén, Guatemala, holdt som den sidste stand mod spanierne helt til 1697.

Templet El Tigre lå i centrum af byen El Mirador. Den øverste pyramide var dekoreret med masker med menneske- og dyretræk. På pyramidens top udførte kongen sine rituelle danse. Små templer var placeret på pyramidernes top. Oven for trappen ses offerstenen, hvor præsterne flåede de bankende hjerter ud af menneskeofrenes krop.

 

Af Mikkel Larsen, 02.08.2010, www.historienet.dk